Særlig & (K)ærlig?
En mand sagde til Sokrates: “Livet er svært!”Sokrates svarede:
“I forhold til hvad?”
“Et ærligt menneske er altid ærligt…”
Tænk over det. Hvor ærlig, kærlig og særlig tør du at være? Der er ikke noget midt imellem. Ingen gradbøjning – kun enten eller.
Hvad vil det betyde for dig, hvis du kan lære at give helt slip på at bedømme dig selv udefra, når du performer? Bare være tilstede i det du gør, uden at holde dig tilbage på nogen måde? At blive fuldkommen fri i din krop, og mærke den fantastiske følelse af, at det er meningen du skal være netop her, netop nu.. mens alle lytter til dig.
Uanset hvilke forhold, hvilken titel, hvor store projekter, hvor kendt eller ukendt, hvor lille eller stor – alle mennesker har brug for at føle sig set og værdsat. Men for at nogen kan se dig klart, må du vise dig selv. Og for at nogen kan mærke hvad du vil, må du give af dig selv.
Det er det aller enkleste og det aller sværeste i hele verden, på samme tid.
For vi alle er født til at være ærlige, kærlige og særlige. Men vi er også blevet opdragede til at være bange, og tro på, at det er svært.
DIT PUBLIKUM er mennesker ligesom dig
Et stærkt personligt gennemslag i enhver form for performance afhænger af performerens evne til at være bevidst tilstede i alle afkroge af, hvad det vil sige at være menneske. Jo mere du tør at vise af dig selv, jo mere vil dit publikum komme dig i møde. Fordi mennesker elsker at genkende sig selv.
Det betyder, at det ikke ødelægger noget at lave en fejl eller at gå i stå. Så længe du er ærlig med hvad der sker, vil det kun markere nuet og “vække” dit publikum. Uventede indslag, øjeblikke af stilhed (de fleste kalder det pauser, men jeg kan godt lide begrebet stilhed), improvisation og ikke planlagt interaktion med publikum, øger nærværet i din performance, og trækker opmærksomheden til sig. Rummet og nuet bliver ét.
På grund af angst for ikke at gøre det godt, sker det ofte, at den optrædende er mere optaget af hvad publikum tænker, end af selv at opleve hvor levende det kan føles, at være i fokus og have noget på hjerte. Ovenikøbet med lejlighed til at dele det.
Når man som performer er mere tilstede i tanken om publikums bedømmelse end i sin egen krop, forlader man sig selv på scenen. Tilbage står en tom skal, og kæmper med at lade som om det går godt.
Menneskelighed skaber tillid, tiltrækning og motivation. Og menneskelighed har du, for du er jo netop et menneske. Derfor handler det mest af alt om at slippe dine bekymringer for ikke at være nok som du er. Når du lærer det, vil du for alvor brænde klart og stærkt igennem.