BE: Body Emotional

 

Dit perfekte sansesystem

Det er tankevækkende så lidt kroppen og følelserne for det meste har fokus når det gælder kommunikation og præsentation. Vi har vænnet os til, at det er hovedet der er på arbejde, og resten kan stort set få lov at sejle sin egen sø, eller blive udenfor døren. Men det er i sig selv en umulig opgave, for kroppen reagerer, uanset hvad vi fortæller den. Og de efter vores mening uhensigtsmæssige reaktioner vi lader som om ikke er der, bliver kun større og til mere besvær ved at blive ignoreret. Derimod kan enhver reaktion i kroppen og nervesystemet vendes til konstruktiv energi, hvis de mødes med anerkendelse og bevidsthed. Jeg er ikke glad for ordet nervøsitet. Jeg vil meget hellere kalde det en stor elektrisk energi, som kommer til os fordi noget forestående som vi skal til at gøre, har stor og væsentlig betydning.

 

Do it!

Du kender følelsen af at have stået midt i det. Det var lige dér, du skulle have sat ind. Lige dér – hvor det var dig, der kunne have påvirket, dig der ville have indvirket, dig, der havde gjort en væsentlig forskel for andre mennesker. Men du lod være. Du holdt dig tilbage, lod det passere. Måske fordi impulsen kom bag på dig, – fordi det du fik lyst til at gøre, var helt anderledes end hvad du tror folk forventer af dig. Du kender ærgrelsen over, at du ikke bare gjorde det. At du endnu en gang gav efter for konventionerne og var passiv istedet for aktiv. Du har måske lovet dig selv, at det skal være sidste gang. Det er et godt løfte. Lad det ske. Lad det komme. Giv slip.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

webdesign: yes-yes.dk