KOMFORTZONEN

 

Acting is to be comfortable IN THE UNCOMFORTABLE..

 

Vi taler meget om komfortzonen, og det er en sjov ting, for den er svær at måle. Den kan ikke ses, men den kan mærkes, og det er forskelligt hvad der skal til, før den føles overskredet.

 

I løbet af mine mange års arbejde med scenen, har jeg opdaget at der ligger en verden af talentresourcer på den anden side af komfortzonens felt, og at udfordring af dens grænser kan skabe radikal optimering og udvikling af den personlige udstråling og gennemslagskraft.

 

Udenfor vores komfortzone bringes vi i en tilstand af manglende kontrol. Og det føles umiddelbart ubehageligt, men i det øjeblik vi vover at blive stående i tilstanden af reaktioner, uden at gribe ind, åbner vi os for nuet uden forbehold, og kommer i kontakt med en stærk og naturlig kraft, en side af os, som indenfor komfortzonens beskyttede men begrænsede felt ikke kan ånde. Det er her alt kan ske. Det er her du kan gribe den geniale formulering, det krystalklare billede, det suveræne kropssprog, og den magiske pause. Dit impulsive talent tager over, ordene flyder af sig selv og du er ét med det du siger og gør. Der er ikke længere afstand mellem tanke og aktion. Budskab, performer og rum bliver én og samme bevidsthed.

 

Denne tilstand er uvant og kræver derfor træning. Men alle mennesker kan generobre den, for vi har alle været i den som børn. Den er hengemt og måske endda glemt, men den er stadig en naturlig og genkendelig del af vores væren, så snart vi vænner os til at være i den igen.

 

For mig er arbejdet med comfortzonefeltet en dyrebar nøgle til sand frihed, unik karisma og uendelig kreativitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

webdesign: yes-yes.dk