Skuespiltræning

 

Jeg har undervist i skuespil og drama i 20 år. Mit arbejde er meget personligt og tager altid afsæt i den enkeltes udtryk og ståsted i livet.

Gennem øvelser og improvisation med afsæt i Method Acting arbejdes med styrken af dit unikke udtryk og dramatiske sprog. Dette arbejde vil tydeliggøre hvem du er og hvor meget du indeholder, og det vil give dig en stærk og umiddelbar lyst til at leve og handle tydeligere - som den du er inderst inde. Du vil blive mere opmærksom på dine styrker og svagheder, og flytte dig mærkbart i henhold til at være og vise det du ønsker af dig selv.

Der findes ingen grænser for hvad du kan opdage i dig selv. Ligesom universet er uendeligt er du det også, for du er en lille del af den store helhed og kraftfuldheden i din udstråling og karisma afhænger af din forståelse for denne sammenhæng.

Træningen er en spændende og anderledes udfordring, som vil intensivere dit udtryk og dine virkemidler, så det virkelig kan mærkes. Udgangspunktet for forandring er, at kimen til forvandling er tilstede i den person som ønsker at forvandle sig. Du har allerede hvad der skal til, for at markere dig som en enestående karakter. Du skal bare åbne for det. En stor del af arbejdet består i at spænde nok af, til at kunne mærke dig selv og stole på det du mærker. Når man tror på sin rolles virkelighed, stoler publikum også på den. Det er dér magien begynder og gør det imaginære levende og sandt.

Videokamera er et vigtig redskab i undervisningen.
Enetimer og workshops tilbydes løbende. Se kalender for workshops.

 

 

 

 

 

impro

 

impro

 

impro

 

 

 

 

webdesign: yes-yes.dk