Casting og audition

Forberedelse og gennemslagskraft


Hvordan virker du, når du træder ind i et rum? Bliver du nervøs når andre vurderer dig ? Det kan være voldsomt svært at holde fast i sig selv og det man ønsker at vise, når man bliver "målt og vejet". Man bliver let så forkrampet og nervøs, at man lukker helt af for den udstrålende energi.


Kender du følelsen af at miste dig selv? Som om jorden forsvinder under fødderne på dig, du bliver svimmel, kan ikke få vejret og allerede på vej ud fra den pågældende casting eller jobssamtale, fyldes du med raseri og irritation over, at du endnu engang ikke fik gjort det du ville.


"Hvis bare de kunne se hvor god jeg er derhjemme…"

Ingen andre end dig selv kan vide hvor fantastisk du er, før du er grundigt forberedt på at vise det. En caster eller instruktør er interesseret i at finde frem til den person, som kan udfylde rollen optimalt. Valget af skuespillere/ medspillere vil altid foregå udelukkende udfra det mest lovende potentiale; Derfor må DU være den mest aktive part i det spil og være beredt på at vise hvem og hvor meget du er. Det er kun DIG der er i stand til at bevise dine kvalifikationer, og du kan ikke forvente at nogen er i stand til at gætte dem, hvis de ikke er umiddelbart synlige i rummet. Såsnart du er ude af døren, er det forsent.

Igen handler det om at kunne være sig selv. Dit umiddelbare JEG er den stærkeste levende kraft, der viser sig når du kan slappe af. Derfor er afspænding og velfunderet vejrtrækning et meget vigtig udgangspunkt når du går til castings og ved andre præsentationssituationer. Derudover skal du sørge for at være så velforberedt som overhovedet muligt. Mange undervurderer vigtigheden af en præcis forberedelse. Det er ikke et spørgsmål om hvor meget tid du bruger på at forberede dig - men hvordan du bruger din tid.

I mange tilfælde får du meget få oplysninger om rollens karakter og handlingen i øvrigt. Derfor er det vigtigt, at du har format nok til selv at komme med bud. Det kan være et helt andet bud, end det som casteren havde tænkt sig, men det at du kommer med noget, viser at du er modig og kan arbejde kreativt på egen hånd.

Jeg afholder workshops i løbet af efteråret 2009, hvor jeg arbejder med forberedelse og gennemslag ved castings. På workshoppen arbejdes intenst med den umiddelbare aproach og gennemslagskraft i personlig præsentation i rummet og foran kamera gennem øvelser og improvisation. Du får konkret og anvendelig vejledning til din forberelse af castings og andre spidsbelastede præsentationssituationer. Der arbejdes med videokamera. Træningen tager afsæt i Method acting, som er grundlaget for det meste af mit arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

webdesign: yes-yes.dk