Toner Fra Himlen er et livsbekræftende viseprogram opkaldt efter en af Kai Normann Andersens sange. Programmet markerer sig stærkt ved en særlig grad af nærhed, idet Lotte Arnsbjerg bevæger sig rundt blandt publikum og får de fleste til at synge med. Programmet er en blanding af tankevækkende foredrag, hjertevarm humor og fortryllende toner med velkendt repertoire fra 40'erne, 50'erne og 60'erne. Selvom musikkens periode navnlig henvender sig til det modne publikum er erfaringen, at alle berøres med en stærk oplevelse i mødet med Toner Fra Himlen.
Varighed: Ca. halvanden time
For mere info og bestilling: www.tonerfrahimlen.dk
Toner Fra Himlen er vævet sammen af tanker om livet, som vi kender det på godt og ondt - og består af en vifte af de bedste gamle danske sange og revyer af/ med:
KAI NORMANN ANDERSEN, PH, LIVA WEEL, GRETHE & JØRGEN INGMANN, JOHN MOGENSEN, OTTO BRANDENBURG, LULU ZIEGLER
Lotte Arnsbjerg og Pianist Martin Valsted inviterer til en uforglemmelig stund, når de fortryller publikum med højt humør og ægte hjerterum. Sangene fortolkes med varme og personlighed, som i sjælden grad lever op til den sjæl og dybde de er skrevet med.
Toner fra himlen er dansk musik som vi husker den, når den var allerbedst.
Det er nogle af de største personligheder der præsenteres stærkt i vores program.
I særdeleshed Kai Normann Andersen og PH, men også andre store kunstnersjæle som f.eks Lulu Ziegler, Liva Weel, Otto Brandenburg, John Mogensen og Grethe og Jørgen Ingmann, Grethe Thordal.
Repertoire
Glemmer du, så husker jegDen allersidste dans
Du gamle måne
Der var engang
To lys på et bord Så længe jeg lever
Tag og kys det hele fra mig
Titte til hinanden
Gå med i lunden
Musens sang
Alle går rundt og forelsker sig
Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes
Det var en lørdag aften
Hvis tårer var af guld
Toner fra himlen
Byens Lys
Ved kajen
Jeg gir' mit humør en gang lak
Dansevise
Sangen om Larsen
Man ku bli noet' så 1, 2, 3
Kærlighed
Man blir så glad når solen skinner
Der kommer altid en sporvogn og en pige til
Pige træd varsomt
Man binder os på mund og hånd
Den dejligste vise i verden
To mennesker på en strand
Nina kære Nina
I dit korte liv
De gratis glæder
Sig de ord du ved
Anbefalinger
"Toner Fra Himlen er simpelthen den bedste underholdning vi nogensinde har haft. Der var så meget stemning, så meget ånd og musikalitet til stede. Det er imponerende og meget livsbekræftende at opleve to unge mennesker give sig hen til den gode gamle danske musik med så stor inderlighed og ægte fornemmelse"Erik Tvernø - Ældresagen, Herlev
"Vi havde hørt meget om Toner Fra Himlen, men vi var dog ikke klar over at det var SÃ… godt. Det er noget af det mest vidunderlige vi har haft på besøg af her i vores ældreklub. Vi har allerede bestilt dem til at komme igen...!"
Tove Mossin, OK Klubben Lyngby - Taarbæk
"Der var meget stor tilfredshed med arrangementet Toner Fra Himlen. Det var så dejligt og alle blev dybt berørte af jeres måde og fremføre sangene på.
Nogle af de udsagn jeg har hørt fra brugerne var:
"Hvor var det dog vidunderligt!" "Det var så dejligt at høre på" "Det er den bedste underholdning vi har haft..."
Elsebeth Elsted , Tømmergården - Faaborg
"Seniorcentret Saxild Strand og dets vennekreds holdt Forårsdag 19. Maj 2004 hvor Toner fra himlen underholdt os et par eftermiddagstimer. Lotte Arnsbjerg sang og foredrog med stor inderlighed og professionalisme, akkompagneret af Martin Valsted som tryllede med sin guitar. De havde et bredt udbud af gamle , kendte viser og sange fremført på yderst professionel vis - det er sjældent man hører musik fremført med så stor følsomhed og ånd. Alle tilstedeværende nød at kunne nynne med - og vi blev da også opfordret til at synge. Det var en meget stærk og medrivende eftermiddag, som vi sent vil glemme."
Seniorcentret Saxild Strand og vennekredsen - Brabrand
"Toner fra himlen er mere end blot usædvanlig vedkommende underholdning. Har man et åbent sind, undgår man ikke at fascineret af Lottes indfølingsevne, og hun sætter nærmest luften i bevægelse med sin stemme og sin udstråling, medens musikken lægger sig beskyttende om publikum. For en stund skabes en oase af nærvær og samvær, hvor der åbnes for eksistensens substans, og hvor sindet frit kan udfolde sig. I sandhed en inciterende oplevelse!" Poul Agertoft
"Det var en stor oplevelse at høre skuespiller Lotte Arnsbjergs smukke, klare stemme fremføre danske sange og viser af bl.a. Kai Normann Andersen, PH, John Mogensen og Grete Ingmannog akkompagnementet ved Martin Valsted var helt i top"
Jydske Vestkysten, Sønderborg udgaven
"Efterfølgende arrangementet Toner Fra Himlen har vores plejehjemsbeboere og pårørende udtrykt utrolig stor begejstring. Der var glæde og liv i alles øjne under hele forløbet, og atmosfæren var i det hele taget præget af en usædvanlig nærhed og varme. Vi var meget glade for at plejehjemmet Humlehaven havde talt så varmt om Toner fra Himlen, og det varer ikke længe, inden vi bliver nødt til at se jer igen!"
Lis Herand Plejehjemsleder, Solhjem - Melby
"Kære Toner Fra Himlen! I er to levende og meget nærværende personer, hvilket også kommer til udtryk i jeres optræden. Derudover var jeres udvalg af sange både kendte og afvekslende på en sådan måde at både personale og beboere kunne synge med. Jeres opvisning satte spor hos os alle og er stadig samtaleemne. Det berørte os dybt hvordan alle modtog arrangementet, og hvilken virkning det havde på alle, også de demente beboere. Med venlig hilsen og på sikkert gensyn."
Yvonnie Lund, Lysbjergparken
"Kære Lotte og Martin!
Tak for jeres fantastiske underholdning!
Alle har udtrykt meget stor begejstring for jeres engagement, valg af viser og sange. Som I selv kunne fornemme var publikum henrykte og vi må sige det er sjældent, at vi oplever så god og inderlig stemning til vores arrangementer. Atmosfæren var præget af intens nærhed og varme, og vi har mærket det virke meget længe efter...!"
Solhjem, Hornbæk
"At arbejde i dødens nærhed minder os om, at livet ikke er en selvfølge - vi bliver mindet om at leve i nuet. De døende lærer os at respektere det levede liv og menneskets mangfoldighed. De døende lærer os ydmyghed overfor livet"
Anna-Marie Kallfoed og Bodil Mikkelsen, sygeplejersker på Sankt Lukas Stiflensens hospice
Påtrængende tanker blev til en idé
Nogen begynder at fornemme, ja måske endda mærke dødens venten allerede i starten af 30erne. Andre tager livet for givet, mens andre igen tager livet, før det burde slutte. Men alle tænker vi over døden, smider så tanken væk for at kunne leve fuldt ud, eller fordi vi har alt for travlt med de mange ting vi skal nå, og fordi tanken om døden er alt for stor og alt for kompliceret at tænke til ende. Det eneste vi er klar over dybt inde, er at døden kommer til os alle på et tidspunkt. Hvorfor taler vi så, så lidt om døden? Hvorfor er døden tabu??
Tit aner vi ikke vores levende råd, når døden pludselig rammer os, når en vi holdt af og har elsket pludselig bliver taget fra os. Intet er så uigenkaldeligt. Først dér tvinges vi til at se døden i øjnene. Men hvorfor beskæftiger vi os kun med den i tider fyldt med angst og sorg? Kan døden ikke også rumme noget godt? Kan man have et forhold til den, i levende live?
Os og døden
Vi havde længe gået rundt og tænkt hver for sig, og pludselig en dag kom vi til at tale om det. Vi begyndte at opsøge det. Vi gik i gang med at undersøge det. Vi vil finde svaret på hvorfor vi er bange og hvad det er vi er så bange for. Men også alt det som ikke er frygt. Alt det, som døden også kan være: Befrielse, forløsning, rejsen til det ukendte. Vi begyndte at tale med folk der har døden tæt på. Sygeplejersker på et hospice, ambulanceførere, en bedemand. Men vores research er langt fra komplet. Vi vil tale med præsten, den suicidale, morderen, det dødsmærkede menneske, de som har mistet det umistelige og de, som er kommet fra døden, tilbage til livet igen. Vi vil undersøge døden fra alle tænkelige kanter,- det er blevet vores påtrængende projekt.
Requiem - En musikdramatisk forestilling
På baggrund af rigt varieret indsamlet materiale, dramatiseres et musikalsk forløb i samarbejde mellem skuespillere, komponist og instruktør. Med monologerne, dialogerne, de sande historier hentet fra livet, fra hverdagens Danmark, udfoldes et nærgående portræt af menneskers forhold eller afstand til døden. Efter en lille times forløb, ændrer forestillingen karakter og slår over i dialog med publikum. Tanken er at glide fra oplevelse direkte ind i en levende debat, hvor publikum får lejlighed til at sætte ord på de tanker, som forestillingen har sat i gang.
Dramaturgisk forløb
To gennemgående figurer er publikums allierede og en slags forestillingens konferenciers. De er klædt i sorte habitter, og de ligner umiddelbart bedemænd, men de kunne også være engle. Vi møder dem ude på gaden foran teatret. De bakser rundt med en kiste og leder efter nogen, der vil hjælpe med at bære. I kisten ligger døden (kisten er tom) - og forestående er dødens begravelse. Men hvem vil bære døden? Den opsigtsvækkende scene med en kiste på gaden, vil uundgåeligt tiltrække sig en vis opmærksomhed og spejle det ambivalente forhold til døden, hvor fremmedgjortheden vækker en påtrængende nysgerrighed. Vi må så tæt på som muligt, uden at blive direkte berørt.
Efterhånden som publikum ankommer til teatret, hverver de sortklædte figurer hjælpere nok til at få kisten båret ind til ceremonien. Fra teatrets åbne døre høres begravelsemusik. Vi træder som et følge om kisten, fra gaden ind i teatrets rum, som er klædt på til begravelse. Begravelsens rituelle form begynder. Præsten holder tale om den døde; den vi alle kender og alligevel slet ikke. Der deles salmehæfter ud og orglet stemmer messende i. Publikum opfordres til at synge med. ?Den scenografiske ramme ligner kirken og dog er rummet et helt andet. Vi trækker publikum ind i en række af genkendeligheder, for så at udvide det genkendte til en ny tanke, der kan være begyndelsen på at møde døden fra et andet sted. Midt i salmen tager en anden musik og stemme over, og forestillingens undersøgelse er nu i gang.
Karaktererne
Forskellige genkendelige figurer fortæller deres historie i små dramatiske forløb bundet sammen af musik og sange skrevet til forestillingen. Vi møder to sygeplejersker på et hospice i København, patologen, som leder efter en forklaring i den døde krop, en præst, som er bange for døden, bedemanden, som føler stor trivialitet ved alle de døde han skal servicere, ambulanceføreren, som hele tiden tænker på, hvem den døde mon lod bag sig, manden som kom til at slå sin kone ihjel, nærværseksperten, som lever af at holde foredrag om nuets kraft, og samtidig i det skjulte, tæller sekunderne i frygt for at tiden løber fra ham, kvinden som ønsker det var hende der var død og ikke barnet hun kørte ned, faren der mistede sin søn i Irak, mediet, som mener at kunne tale med de døde og de som i en nærdødsoplevelse, har været ovre på den anden side.
Musik, stil og scenografisk ramme.
Alle figurer og situationer spilles at to skuespillere. Hele forløbet akkompagneres af en musiker som er tilstede i rummet, med dokumentariske fragmenter, stemningsgivende lydflader, og musik. Medvirkende sange er nyskrevet materiale med afsæt i det indsamlede doku-materiale og tonen er let, alvorlig, skør, uhyggelig, morsom og tankevækkende. (Aldrig patetisk eller selvhøjtidelig!). En høj prioritet er publikums plads til at falde ind i sig selv og opdage den personlige relation til døden.
Scenografien fremstår enkel og nærmest transparent med luftige slør fra gulv til loft. Scenen er bevidst skrabet og kan illudere en slags ventesal, hvor de optrædende materialer virker med stor kraft i det nøgne rum. To stole og en kiste, enkelte genstande. Videoprojektioner i slowmotion kommer og går, som erindringsbilleder fra liv der hastigt passerer, som små øjeblikke i en langt større strøm. Musikerens forskellige instrumenter belyses så de fremstår respirerende, med toner som livets åndedrag i værelset, hvor døden er. Der efterstræbes en følelse af den store åbning i det lille lukke. Ã…benbarelsen i det tomme. Simple scene-og kostumeskift på stedet understreger hvem og hvor vi er - hele tiden for øjnene af publikum. Stole og kiste bruges på alternative måder, f.eks agerer kisten bord i samtaleværelset hos præsten og sygesengen på hospitalet.
Der er tale om en lille, intim forestilling, som finder sin eksklusive drivkraft i enkelthedens skarphed og magi. Musikken er den underspillede, men konstant tilstedeværende fællesnævner - og den direkte kontakt med publikum er det åbne vindue fra illusion til virkelighed. I afrundingsfasen af forestillingen hvor forløbet glider over i debatform, træder aftenens gæst op på scenen og giver et oplæg. Gæsterne er de mennesker vi i researchdelen har mødt og interviewet - og fælles for dem, er at de alle har rørt, eller været i nær berøring af døden. Hver forestilling har en annonceret gæst.
Praktisk
Forestillingen planlægger produktion og spilleperiode på K1 i foråret 2010. Derefter planlægges turne til landets teaterforeninger og alternative spillesteder, som kirker, museer og slotte. For bestilling af forestilling ring 26 17 30 45
Medvirkende Lotte Arnsbjerg, Stephan Pollner, Johnny Stage
Instruktion - Malte Claudio Lind
Scenografi - Catia Hauberg
Stationært spillested : Kaleidoskop (K1)
Tidsplan: Prøvetid 04.01.2010 - 24.02.2010
Premiere : 25.02.2010.
Spilleperiode : 26.02.2010 - 20.03.2010. Turne : april/ma
Lotte Arnsbjerg:
Min far lå for døden på et sygehus. En tilfældig sygehuspræst blev tilkaldt og uopfordret læste hun en salme op af Salmernes Bog fra Det Gamle Testamente - Salme 139. En forvandling fandt sted. Min far slap sit liv og jeg slap min far. Døden slap alle som stod i rummet. Lyset tog over.
Det er hårdt at opleve en man elsker dø. Jeg havde længe vidst at det skulle ske, min far var uhelbredeligt syg af kræft og lige meget hvad vi gjorde, spiste denne sygdom mere og mere af ham. Jeg ville helst flygte fra det,- glemme det - og komme tilbage en dag, hvor det hele ville være overstået og min far ville igen være den jeg kendte. Men det var ikke til at komme udenom. Mit liv var der, hvor min far var ved at dø. Og der var intet af det jeg kunne kontrollere, processen havde sit helt eget forløb, på mærkelig vis mindede det mig om en forestående fødsel. Samme venten. Jeg var konstant omkring ham i de sidste dage. Jeg ville ikke gå fra sengen, det var som om jeg stod i kernen af sekundets evighed. Hvert et åndedrag min far tog, var som den fulde tid vi havde haft sammen. Som om minderne boede i det vejr han stadig trak. Da præsten kom, lå min far med lukkede øjne, men idet hun tog hans hånd, vågnede han og så på hende med et dagklart blik. Hun var smuk, så han smilede bredt og jeg tænker han troede at hun v ar en af himlens engle. Hun velsignede ham, og læste salme 139 fra Salmernes Bog. ??Jeg så hvordan freden bredte sig i ham. Det var som om ordene flød ind i alle kroge af den syge krop, som en kærlig brise, der kysser hvert et korn på marken. Om morgenen, da vi efterlod fra hans kolde krop på hospitalet, kørte ordene fra salme 139 rundt I mit hoved:
"Siger jeg mørket skal skjule mig - lyset blive nat omkring mig - så er mørket ej mørkt for Dig - Natten er klar som dagen; mørket er som lyset"
Noget brændte i mit bryst, som når man tænder et lys i fuldkomment mørke. En flamme, der lyste stærkt og klart netop fordi den var omgivet af et altomsluttende mørke. jeg måtte give oplevelsen videre. Jeg måtte bruge mine egne ord til at fortælle, hvor vigtigt det er at kunne tale om døden som en del af livet. At døden ikke kun er en slutning,- men at den også kan være en begyndelse. For mig blev min fars død begyndelsen på mange ting.
Arnsbjerg & Stage skabte en anderledes og inspirerende indspildning af 12 musikalske gendigtninger af salmer fra Salmernes Bog, DGT. Værket består af 12 moderne sange skrevet og komponeret på baggrund af overstående historie og 12 udvalgte salmer.
Udfra CD skabtes et musikalsk foredrag med efterfølgende debat. Programmet er stadig sælgende og fremført i over 70 kirker landet over.
CD kan bestilles på www.exlibris.dk
GLAMORAMA er en duo bestående af guitarist og producer Johnny Stage samt sanger og skuespiller Lotte Arnsbjerg. Duoen udgav deres første album Salmernes bog" i 2003 under navnet Arnsbjerg & Stage.Salmernes bog var nye "elektriske" pop-salmer inspireret af udvalgte salmer fra Det Gamle Testamente. Udgivelsen fik temmelig god omtale og duoen spillede henved 80 kirkekoncerter. I 2005 udgav duoen deres andet album, nu under navnet GLAMORAMA, der stammer fra den amerikanske forfatter Brett Easton Ellis succes-roman af sammen navn. Det nye navn skulle understrege ny stil og det nye udspil bød på intet mindre end 20 gæstemusikere fra vidt forskellige sammenhænge, bla. den legendariske britiske guitarist Chris Spedding (Bryan Ferry, mfl.),Safri Duo, Ingolf Olsen, Tomas Ortved, Moussa Diallo. En musikalsk stafet hvor hver musiker skulle sætte deres præg på et eller flere numre og sende stafetten videre. Albummet blev vel modtaget i pressen. GLAMORAMA valgte igen i 2006 at prøve nye veje, denne gang var udgangspunktet engelske tekster og et mere nøgent akustisk udtryk. Igen blev guitaristen Chris Spedding inviteret ligeledes var trompetisten Palle Mikkelborg med til at farve de denne gang mere grå-blå nuancer som også afspejler coveret på "Foggy Valentine" der udkom i 2007. Her fik duoen fastslået deres teatralske-og filmiske lyd der af flere anmeldere blev sammenlignet med Twin Peaks og Portishead´s Beth Gibbons."Foggy Valentine" blev udgivet med støtte fra Kunststyrelsens pladeproduktionspulje.
Læs mere på: www.glamorama.org
Glamoramas første udgivelse var en såkaldt stafet produktion, hvor hele 19 inviterede musikere blev bedt om at give deres impulsive tilføjelse til det de blev præsenteret for. Albummet blev en volumiøs produktion, med lyse og mørke modsætninger i rumlige lyddimensioner.
Opsigtsvækkende var Dario Campeottos vokalmedvirken på den blødende kærlighedsduet Brændte billeder, ligesom Chris Speddings fløjsbløde slide på Drik af mig og Ikke en drøm - og ikke mindst punk-ikonet Marco Pirroni´s fræsende guitar på Flammer.
Alle medvirkende gav på hver deres måde Glamoramas første album et helt særligt præg.
Og hvad er så Glamorama? Hvordan skal man beskrive musikken?
Navnet Glamorama er taget fra Brett Easton Ellis roman af samme titel. Først og fremmest fordi ordet smager godt i munden. Det er et ord som skaber billeder. Det lyder stort og bidende, larmende glat, excentrisk og cool. Når vi arbejder med musikken er billederne en blanding af sugende spænding, hviskende mørke, langsommelig insisteren, elektriske suk og poleret facade . Musikken er en blød bevægelse ind gennem disse billeders klare modsigelser. Noget, som på samme tid er smukt og grimt, hårdt og blødt, roligt og larmende. Et suk og et skrig.
Vi vil noget... Men det er ikke sikkert det hjælper at vide hvad vi vil. Måske er det bare en drøm. En hvisken udefra, noget vi hørte forleden, eller noget der sang, dengang vi var små. Det er noget der vil ind - eller ud. Og det synger om os og om de som kan høre det.
Vi vil bevæge rummet. Vi er fascineret af rummet vi bevæger os i. Rummet er dramatisk, for det kalder på mennesker og menneskers minder.
Der er altid toner i rummet. Og der er altid tid i rummet. Sjældent er der ingenting i rummet. Men selv ingenting er noget.
Vi er draget af toner som var her engang. Toner som vidner om chancer vi havde og om valg vi tog. Vi åbner hænderne og fanger noget. Øjeblikket er her nu. Kærligheden venter på en åben dør.
Anmeldelser
Anmeldelse i Politiken
"Duggen falder dystert omkring Arnsbjergs skrøbeligt smukke, men også teatralske vokal og den fornemme gæsteguitarist Chris Speddings forgyldte krøller på melodierne."
3.7.2007
Anmeldelse i Geiger.dk
"Foggy Valentine er på ingen måde noget revolutionerende værk. Det er en popplade, men den påstår heller ikke at være andet og mere end netop det. Til gengæld leverer den så også varen - tilmed med en række sange, som sikkert har noget længere holdbarhed end meget af den øvrige popmusik, der bliver spyttet ud, herhjemme såvel som i udlandet."
17.6.2007
Glamorama på Myspace
Hør 4 numre fra albummet!
29.5.2007
Anmeldelse i Oestrogen.dk
"Med dette album har duoen bevist deres værd på den danske musikscene"
22.5.2007
Anmeldelse i Herning Folkeblad
"En tilbagelænet rejse, der kan beskrives som film noir-agtig"
Lotte Arnsbjerg får ligeledes ros for sin medvirken i Jess Ørnsbo´s "Og så gik de ind i mørket" der netop har haft premiere på Team Teatret i Herning
12.5.2007
Interview i GAFFA
"Ambitioner,smalhed,kunst og dramatik... "