Scenisk kompetance



Hvordan har du det med at stå på en scene? Føler du dig stærk? Lykkes det dig at være levende og bevare din personlige storhed foran et publikum?

At tage ordet og kræve rummets opmærksomhed kan være svært, hvis man ikke evner at bevare kontakten med sig selv og en følelse af at være vigtig nok.

Det handler i høj grad om at give sig selv lov til at opleve situationen og ikke bruge kræfterne på hvad publikum tænker. Ellers er man ikke tilstede som performende, men som dommer og kontrollør, og det kommer der ikke magi ud af - for så har performeren forladt rummet, og tilbage står en en bange person, med sine private forhold.

Performeren må vide, at han/hun er ansvarlig for hvad publikum tænker og føler imens performeren er "på".

Stemninger smitter og det sker øjeblikkeligt - og det gælder både god og trykket stemning. I det øjeblik performeren eksempelvis tænker: "Synes de om mig? Mærker de at jeg er nervøs?" opfanges tanken og kopieres blandt publikum: "Han er nervøs"

Tænker performeren derimod: Hvor er det spændende at stå her, jeg er i live - og jeg har chancen nu, opfanger publikum straks "spændende" og rækker performeren chancen.

Der er ikke langt fra det angste, anspændte, utilpasse til det overbevisende, det generøse, det suveræne gennemslag og den uforglemmelige performance.

Men det er altafgørende at kunne betragte uden at dømme. Med andre ord: At være sammen med det der er. Mærke hvor du er og hvad du oplever, lige nu. Hvad der sker i din krop, hvilke spændinger du mærker, hvordan dit ånderdræt fungerer, hvad du ser og hvad du føler. Denne opmærksomhed uden fordømmelse bringer dig øjeblikkeligt tilstede i rummet og herfra begynder den stærke og levende performance. Det store er altid oplevelsen, og det gælder for performer såvel som for publikum. Når begge parter er oplevende, skabes der en bro, hvor liv og erfaring mødes i genkendelse, nysgerrighed og inspiration.

I arbejdet med den sceniske kompetance fokuseres på scenesprog og udtryk, udstråling, gestik og gestus, nærværsøvelser, stemmes lyd og kraft, grounding, fornemmelse for rum og tempo, entrance og exit, rolige arme og hænder, pausers magi og sammenhængen mellem genkendelse og personlig performance.

Målgruppe: Professionelle som private, der ønsker en mærkbar forbedring I scenisk udfoldelse, formidling og præsentation.

 

 

 

 

webdesign: yes-yes.dk